Søren Søndergaard fra kino.dk: “Sally Potters ‘The Party’ har uden tvivl været den bedste af alle de film som jeg har set i år”

Vi fortsætter vores møder med danske filmfolk til Berlinalen. Denne gang har vi talt med Søren Søndergaard, der er chefredaktør og indholdsansvarlig på den danske filmportal kino.dk, der er blandt de 20 mest besøgte websites i Danmark.

Vi mødtes på Sticks’n’Sushi Berlin i Potsdamer Straße, hvor vi delte sashimi (€8,5), blomkål med trøffel-goma (€4), ebi bites [€9), tsukune (€3,2), buita bara (3,5), yaki hitsuji (€4) og kimchi [€3,5) med et par glas Riesling fra Mosel.

Velkommen tilbage til Berlinalen, Søren. Det er vist tredje eller fjerde år i træk at vi mødes her, men hvor mange gange har du egentlig været her og hvilke film ser du mest frem til i år?

Det er min syvende filmfestival i Berlin og af de film som jeg har sat mig ind i på forhånd har jeg set mest frem til tre film. Det første er ‘Spoor’, et polsk drama som jeg så i morges og som har været den næstbedste film indtil nu. Jeg ser normalt fire film om dagen hernede. Og så jeg har set meget frem til Sally Potters ‘The Party’ og den har uden tvivl været den bedste af alle de film som jeg har set i år. Det er rart, når ens fornemmelser holder stik. Men så havde jeg også set meget frem til åbningsfilmen ‘Django’, idet jeg godt kan li’ et godt udstyrsstykke. Den skuffede mig til gengæld.

Hvad har været din største oplevelse hernede gennem årene når du tænker tilbage over dine besøg?

Det, jeg tænker mest på, er gennemgående at se alle de her film, som man ikke aner hvad handler om. Man bliver altid overrasket og uforudsigeligheden er den helt store charme her. I modsætning til f. eks. Cannes, hvor man ligesom ved hvad man får. Når der bliver vist en Coen brødrene film, så ved du hvordan den Coen film vil være. Når der bliver vist en Jim Jarmusch film, så ved du næsten altid hvad du kan forvente. Men når du går ind for at se en film af en polsk instruktør, som du aldrig har hørt om og du ikke aner hvad du går ind til ender du tit med at få en stor oplevelse, som du ikke havde regnet med. En af mine største filmiske oplevelser hernede var Béla Tarrs ‘The Turin Horse’, der blev vist i 2011 og vandt juryens Grand Prix. Det er en meget kunstnerisk film, men den er ikke blot kunstnerisk, men også simpelthen bare noget af det bedste som jeg har set i en biograf nogensinde. Ovre i den mere muntre afdeling husker jeg et after party efter filmen ’45 Years’, hvor vi festede med sminkør- og kostumeholdet til den lyse morgen på en bar i West Berlin.

Berlinalen er en omfattende størrelse med mange festivaler i festivalen og mange forskellige tematiske serier af film. Er der nogle af disse temaer, som du synes særlig godt om?

Jeg kan godt li’ de serier med de mindre film, der ikke er store nok til hovedkonkurrencen. Det skal en en filmfestival have. Cannes har ‘Un Certain Regard’, Berlinalen har bl.a. ‘Berlinale Special’, ‘Panorama’ og ‘Forum’. I dag så jeg filmen ‘Lost City of Z’ og den spanske komedie ‘The Queen of Spain’ med Penelope Cruz. Sidste år så jeg filmen ‘Quiet Passion’, der er filmet teater og ganske fremragende. 300 mennesker i én sal med én visning. Jeg kan godt li’ at der er plads til de mere kunstneriske film. Man kan naturligvis også se nogle forfærdelige ting, men det er fint at de giver plads til de kunstneriske film. Berlinalen er meget bred og mere end selve hovedkonkurrencen.

Du ser mange film, men du har jo også lavet en del interviews hernede. Hvilket interview synes du har været det bedste? Ikke nødvendigvis det bedste rent journalistisk håndværksmæssigt, men det som du personligt er mest glad for?

Det synes jeg det var da jeg lavede et intervew om filmen ‘Life’, der handler om LIFE fotografen Dennis Stock og hans rejse gennem USA sammen med James Dean. Fotografen spilles af Robert Pattison, James Dean af Dane DeHaan og filmen er instrueret af Anton Corbijn, der er kendt for bl.a. Joy Division filmen ‘Control’ og et hav af rockfotos og musikvideoer med bl.a. Elvis Costello og Depeche Mode. Det var et meget interessant setup og Robert Pattison var et meget interessant bekendtskab. Men filmen kom aldrig op i Danmark, så interviewet blev faktisk aldrig publiceret.

Sidste spørgsmål i denne omgang handler ikke så meget om Berlinalen, men alligevel lidt. Hvad er det bedste måltid du har fået under dine mange besøg hernede? Bortset fra vores gode mad i dag!

Det skal jeg lige tænke over. Hmm. Lad mig se. Det bedste måltid hernede gennem tiderne tror jeg har været på en restaurant, der hedder ‘Schneeweiß’, der ligger et sted i Friedrichshain og som på en eller anden måde er meget trendy. De serverer tysk mad i nogle helt sterile, hvide omgivelser og jeg husker det som den bedste, mest ekstravagante og samtidig mest delikate wienerschnitzel jeg nogensinde har fået.