Cornelis Vreeswijk var inspireret af både den franske chanson, jazzen og den amerikanske blues, som han formåede at kombinere med den svenske visetradition iblandet litterære impulser fra forfattere som Gunnar Ekelöf og Aksel Sandemose. Det udløste en enorm produktion af sange og viser. Senere blev han også påvirket af den latinamerikanske samba i forbindelse med en filmoptagelse i Brasilien.
Cornelis Vreeswijk var i Sverige en særdeles folkekær visesanger og anses sammen med Carl Michael Bellman og Evert Taube, som han begge fortolkede, som en svensk nationalskjald; uagtet at han aldrig blev svensk statsborger. I lighed med mange andre nederlændere flyttede hans forældre til Sverige efter 2. verdenskrig og bosatte sig i 1950 på Ekerö med deres børn.
Cornelis’ tidlige kærlighed til den svenske poesi gjorde, at han hurtigt lærte det svenske sprog, og han forlod den svenske folkeskole med gode karakterer. Han studerede ved Socialhögskolan i Stockholm for at blive journalist og begyndte samtidigt at optræde som visesanger. Han blev hurtigt populær blandt bohemer og intellektuelle i Stockholm.
Som Bellman og Taube havde han et persongalleri, der gik igen i hans viser. Der var bl.a. Ann-Katarin, Frederik Åkare og Polaren Pär, som han brugte til at udtrykke et solidaritet med de utilpassede ved en blanding af slang og det mere formelle svenske sprog; alt i et personligt udtryk.
Det var ikke alle, der værdsatte hans ligefremme og personlige stil, og flere af hans sange var i dele af 1960’erne og 1970’erne bandlyste i Sveriges Radio.
Cornelis Vreeswijk levede til fulde op til billedet af et kunstnergeni, der brændte sit lys i begge ender. Hans personlighed gemte en mørk side, der kom til udtryk i skatteunddragelse, værtshusslagsmål og misbrug af euforiserende stoffer – men som trubadur var han, og er stadig en af de største i Sverige.
Kollektivet har har en del originalt komponeret musik, og derudover er der disse numre med:
Blomsten og vasen – Fremført af Folkeklubben (originalt Benny Holst)
Blomsten og vasen – Fremfært af Benny Holst
Scars like medals – fremført af Justin Dallriva
SailorsShip – Fremført af Justin Dallriva
Som en Tyv i natten – Fremført af Tony’s
Goodbye Yellow Brick Road – Fremført af Elton John
Singing in Chains – fremført af My Baby
Mad Mountain Thyme – fremført af My Baby
Join Together – Fremført af Morten Woods & Frank Bich Pontoppidan (Originalt The Who)
1:1 – Fremført af Kaare Bjerkø
Veronica – fremført af Cornelis Vreeswijk
film&musik 